Effekt

Slide background
Slide background
Slide background
Massage påvirker hesten på mange måder. Cirkulationen øges så udskillelsen af mælkesyre og andre affaldsstoffer forbedres, hvilket forhindrer galle og hævelser.

Kropsvarmen og energiniveauet hæves, så musklerne bliver mere eftergivelige og nemmere at arbejde med. Denne stigning i kropsvarmen kan være et supplement til opvarmning inden arbejde, og kan bruges som "cool down" efter arbejde idet affaldsstofudskillelsen øges ved at opretholde høj cirkulation i længere tid.

Pelsen bliver mere blank på grund af den øgede udrensning.

Muskler og sener bliver mere elastiske; det forebygger stive led og fjerner ømhed fra overanstrengelse. Der er ligeledes god effekt ved massage af arvæv og overben, som kan forsvinde helt hvis skaden ikke er for gammel.

Heste med attitudeproblemer bliver ofte mere omgængelige, når de oplever at tæt menneskelig kontakt kan være behagelig.
Amerikanske undersøgelser viser at heste som får massage kan yde op til 20 % ekstra.