Hjem

Slide background

Alle heste, uanset hvad de bruges til, kan have gavn af hestemassage. Køreheste, dressur- eller skovtursheste bruger kroppen vidt forskelligt. Den enkelte rytters ridestil, forkert brug samt overdreven eller ensidig træning kan medføre spændinger i stort set alle muskelgrupper.

Som hos mennesker kan disse spændinger medføre smerte og ubehag, gener som korrekt udført massage effektivt kan afhjælpe. Med udgangspunkt i den enkelte hest behandler jeg alle typer heste i tæt dialog med ejeren. De fleste mennesker har prøvet den velvære det giver at få massage, jeg synes det er fantastisk at kunne tilbyde denne velvære til hestene.

Jeg oplever af og til heste som ved første behandling reagerer kraftigt på selv let berøring på grund af muskelømhed. At se disse heste efter få behandlinger stå fuldstændig afslappet og nyde massagen, er fantastisk og en af grundene til at jeg har valgt at bruge tid og kræfter på at uddanne mig til hestemassør.

Jeg er selvfølgelig medlem af Dansk Hestemassørforening www.dhmf.dk – Medlemmer af DHMF er alle ansvarsforsikret, fører journaler og er forpligtet til at følge et etisk regelsæt, der bl.a. omfatter tavshedspligt

Share this post

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to TwitterSubmit to LinkedIn